Forestil dig øjeblikket: din makker tager det afgørende træk mod næste bolt, skoene knirker mod den ru kalksten, pulsen stiger – og du står nede på jorden med rebbremse i hånden. Ét spørgsmål suser igennem hovedet på dig: Har jeg valgt den rigtige bremse til netop denne situation?

Spørgsmålet er alt andet end akademisk. Den type bremse, du klipper i karabinen, afgør ikke kun hvor komfortabelt et fald føles, men også hvor meget energi systemet absorberer, hvor hurtigt du kan fire ned, og om du kan arbejde hands free uden at sætte sikkerheden over styr. Alligevel forveksles begreberne “dynamisk” og “statisk” bremsning ofte, og det fører til dyre fejlkøb – eller i værste fald farlige situationer.

I denne guide på Bremserens.dk dykker vi ned i alt fra friktions­principper og stødkraft til branchestandarder og vedligeholdelse. Uanset om du er sportsklatrer, trad-elsker, industri­klatrer eller redder på topreb, får du her svar på:

  • Hvordan fungerer en dynamisk rebbremse versus en statisk?
  • Hvornår vælger man hvilken – og hvorfor?
  • Hvilke fordele, ulemper og faldgruber skal du kende?
  • Hvilke normer, backup-metoder og inspektionspunkter er alfa og omega?

Spænd selen, tjek knuden – og lad os afmystificere forskellen mellem dynamisk og statisk bremsning, så du trygt kan vælge det rigtige værktøj til dit næste eventyr.

Hvordan de virker: principper, friktion og energiabsorption

Grundlæggende findes der to måder, et sikrings- eller nedfiringsapparat kan standse et belastet reb på: dynamisk bremsning, hvor kontrol opnås gennem friktion og en kontrolleret glidning af rebet, og statisk (positiv) bremsning, hvor apparatet mekanisk låser rebet uden mærkbar slup. Selv om begge typer i praksis udnytter friktion, er deres virkemåde – og dermed de kræfter de udsætter klatrer, sikrer og reb for – markant forskellige.

Dynamisk bremsning – Friktion + kontrolleret glid

  • Friktionsbane: Rebet føres gennem en eller flere snævre kurver (bøjninger), der øger den effektive friktion. Jo større omslyngning om en kant, jo større bremsekraft (Capstan-loven).
  • Energiabsorption: En del af faldenergien absorberes, fordi rebet kan glide få centimeter gennem apparatet, mens sikreren holder igen med bremsehånden. Det giver en blødere standsning og lavere peak-load.
  • Dosering: Sikreren regulerer bremsekraften aktivt ved at variere vinklen mellem apparat og bremsehånd samt ved at “dynamisere” med kroppen.
  • Typiske apparater:
    • Rør/tube-devices (ATC, Reverso, MegaJul i “manual”-mode) – to parallelle løb, lav vægt.
    • Ottetal (figure-8) – stor varmeafledning, mest brugt til rappelling.
    • Munter-/HMS-knude direkte i karabin – friktion skabes af reb-på-reb kontakt.

Det afgørende kendetegn er, at kun sikrerens aktive greb forhindrer rebet i at køre videre. Slipper man bremsehånden, er der ingen indbygget nød-låsning.

Statisk bremsning – Positiv låsning med cam, kile eller tandhjul

  • Kinematik: Apparatet indeholder en bevægelig kam, vippearm eller ekspansionskæbe, der roterer eller klemmes om rebet, når det belastes.
  • Momentforstærkning: Rebet danner et kort friktionspunkt mod kammen; belastningen forstærker kammens rotation, som igen øger trykket på rebet – en selvforstærkende låsevirkning (jo højere last, jo hårdere bid).
  • Næsten ingen slup: Når kammekanismen er engageret, glider rebet kun få millimeter, og næsten al faldenergi absorberes i selve rebets elasticitet eller i kroppen/ankeret.
  • Typiske apparater:
    • Assisteret låsende enheder til sportsklatring: Petzl GriGri, Camp Matik, Trango Vergo.
    • Selvlåsende industrielle descenders: Petzl ID, ISC D4 (EN 12841 C).
    • Back-ups til rebadgang: ASAP, Goblin (EN 12841 A) som følger brugeren og låser ved pludselig acceleration.

Her er princippet, at apparatet giver en håndfri lås, så brugeren kan udføre arbejde eller redning uden konstant greb om bremsehånden. Dog skal bremsehånden altid forblive på rebet for at åbne/lukke kammen kontrolleret og for at undgå panik-fejl.

Friktion, varme og materialer

Både dynamiske og statiske bremsere skal håndtere den varme, der opstår, når reb bevæger sig mod metal. Tube-devices fordeler varmen over lange ribber og tykke vægge; ottetaller leder varmen væk via stor overflade. Cam-baserede enheder har færre glidende centimeter-varmen koncentreres ved kammen, men fordi længden af glid er minimal, er den totale varmeenergi ofte lavere.

Sammenfattende

  • Dynamiske bremsere = friktionskontrol + energidissipation via slip. Kræver aktiv håndtering, men giver blødere fald.
  • Statiske bremsere = positiv, selvforstærkende lås. Minimal slip, håndfri mulighed, men højere peak-load hvis faldet ikke dæmpes på anden vis.
  • Valget påvirker både sikkerhed, komfort og slitage på reb og udstyr – og danner basis for de scenarier, vi gennemgår i næste afsnit.

Anvendelsesområder: hvornår vælger man hvad?

I føring vil de fleste vælge en dynamisk rør/tube-bremse eller en assisteret (semi-statisk) enhed som Petzl GriGri. Det dynamiske valg skyldes:

  • Lavere stødkraft ved fald – rebet kan glide kontrolleret igennem bremsen og dæmpe chokket.
  • Let at betale og tage ind reb, når lederen klatrer hurtigt.
  • Lav vægt og pris – vigtigt for sportklatreren, der ofte bærer flere quickdraws og ekstra udstyr.

Til top-reb dominerer assisterede eller helt statiske selvlåsende enheder på grund af:

  • Behovet for hands-free-låsning, når klatreren hænger statisk og tager pauser.
  • Mindsket risiko for brugerfejl – bremsen låser automatisk, selv hvis sikreren bliver distraheret.

Trad- & isklatring

Her er bløde standpladser og skrøbelige sikringer normen, så dynamiske bremser er foretrukne:

  • Ekstrem stødreduktion beskytter marginale cams, pitoner eller isskruer.
  • Let at lave guide-mode på standpladsen med dobbeltreb.
  • Statisk låsning fravælges, fordi en brat blokering kan trække dårlige placeringer ud.

Rappelling (abseil)

Valget afhænger af længde og temperatur på ruten:

Situation Anbefalet bremse Argument
Enkelt, kort rap Dynamic tube/ottetal Hurtigt setup, lav vægt
Lang, fuld reb­længde
med tung rygsæk		 Assisteret eller descender (statisk) Høj varme­kapacitet og mulighed for hands-free ved reb­forviklinger
Redningssituation EN 12841 C descender Indbygget anti-panik, præcis belastnings­kontrol

Teknisk redning

Redningshold prioriterer statisk/selvlåsende enheder – fx Petzl I’D eller Rig – der opfylder EN 12841 C og EN 341:

  • Høj arbejdseffektivitet: Kan både sænke, hejse via kambilkobling og låse uden backup-knuder.
  • Har anti-panik, så bremsen låser, hvis operatøren trækker for hårdt i håndtaget.
  • Tåler tykke industrielle reb (10-11,5 mm) og høje belastninger > 200 kg.

Rebadgang (irata / rope access)

Industriklatreren har to linjer: arbejdsreb og sikkerhedsreb. Kravene er derfor:

  • Håndfri-låsning på begge systemer til enhver tid – statiske descendere og back-ups er obligatoriske.
  • Fin belastningskontrol for at positionere sig præcist ved fx facadeinspektion.
  • Langvarig drift uden overophedning – robuste, lukkede bremser med stålkam og varme­dispersionsfinner.

Opsummering af valgkriterier

  1. Stødreduktion: Trad, is og hårde sportfald → dynamisk.
  2. Belastningskontrol & varme: Lange rappel/redning → statisk/assisteret.
  3. Hands-free krav: Top-reb, industri & redning → selvlåsende statisk.
  4. Arbejdseffektivitet: Rope-access & rescue → ergonomisk håndtag, anti-panik, EN-certificering.

Pro-tip: Konsekvent vedligeholdelse af alt udstyr forlænger levetiden – præcis som du beskytter dine membransko. Se f.eks. guiden til korrekt pleje af Gore-Tex-løbesko på Løb Nu for inspiration til skånsom rengøring og tørring.

Fordele og ulemper ved dynamisk og statisk bremsning

Skal du vælge en klassisk tube/ottetal eller en assisteret selvlåsende sikrings­enhed? Tabellen nedenfor giver et hurtigt overblik, efterfulgt af en uddybning af de vigtigste parametre og de typiske faldgruber.

Parameter Dynamisk bremsning
(tube, ottetal m.fl.)		 Statisk/assisteret bremsning
(Grigri, Cinch, ID, ASAP m.fl.)
Peak-load / stødkraft Lavere – giver et blødere fald takket være kontrolleret glid. Højere – låser hurtigt, hvilket kan øge stødkraften især ved korte fald.
Komfort for klatrer/arbejder Blidere fangning; mindre “whip” i hoften. Føles brat, men giver til gengæld hurtig, fast standsning.
Rebslitage Mere friktion = mere kærv & glazing over tid. Mindre løbende friktion, men låsning kan give pinch points.
Varmeudvikling Høj under lange rapeller – metal kan blive ekstremt varmt. Varme koncentreres i cam-område; udgør sjældent et problem med enkeltfald.
Fejlmargin ved brugerbetjening Lille – hånd skal blive på bremseenden; slip = fri fald. Større – selvlåsning giver backup, men forkert håndtering (fx holde cam åben) kan annullere sikkerheden.
Hastighedskontrol Fin, trinløs modulering via hånd, men kræver rutine. Meget kontrolleret i låst tilstand; justering kan være hakkende, især på tynde reb.
Reb­kompatibilitet Bred – 7,3 mm halvreb til 11 mm industri­reb, afhængigt af model. Mere snæver – hver enhed har typisk et 1 mm spænd (fx 8,5-11 mm).
Pris / vægt Billige (100-250 kr) og ultralette (50-90 g). Dyrere (600-2 000 kr) og tungere (150-600 g).

Hvad betyder det i praksis?

  • Sportsklatring & boulderruter: Mange foretrækker assisteret bremsning for hurtig låsning og mulighed for kortvarig håndfri hvil, mens den dynamiske tube stadig er populær til blødere faldfangning.
  • Trad og lange multi-pitch: Lav vægt og enkel konstruktion taler for tube, men flere klatrere vælger en let assisteret enhed for ekstra sikkerhet i stressede standpladser.
  • Industri & redning: EN-certificerede statiske selvlåsere dominerer pga. behov for håndfri arbejde og belastningskontrol.

Typiske faldgruber og misforståelser

  1. “Selvlåsende enheder er idiotsikre.”
    Forkert. Holder du håndtaget inde eller klemmer kammen, deaktiveres låsen.
  2. “En tube giver altid et blødere fald.”
    Kun hvis sikringspersonen betjener den korrekt og giver “dynamisk indfangning”. En hård, statisk tube-fangning kan være værre end en assisteret enhed.
  3. “Mit reb er 9,4 mm – det passer i alt.”
    Tjek hver enheds anbefalede diameter og standard (EN 15151-1 vs. EN 12841). For tyndt eller for stift reb kan kompromittere funktion.
  4. “Varme er kun et problem ved metal-til-metal.”
    Lang rappelling med tube kan smelte rebets kappe – udfør kontrolleret hastighed og indlæg pauser.
  5. “Billigst er bedst til øvelse.”
    Nye sikringsfolk får ofte større sikkerhedsmargin med assisteret bremsning, på trods af højere pris.

Konklusionen? Vælg dynamisk bremsning når vægt, pris og faldkomfort er øverst på listen, og du har rutinen til at håndtere friktionen. Vælg statisk/assisteret bremsning når håndfri låsning, industri­standarder og ekstra sikkerhed mod brugerfejl er vigtigst – og husk at al hardware kun er lige så sikker som din træning og opmærksomhed.

Sikkerhed, standarder og træning

Selv den mest avancerede reb-bremse yder kun det sikkerhedsniveau, som klatreren eller industriklatreren er i stand til at udnytte korrekt. Derfor er kendskab til standarder, teknik og løbende træning alfa og omega.

1. Vigtige europæiske og internationale standarder

  • EN 15151-1 – Sikrings- og nedfiringsudstyr til sportsbrug (manuelt bremsetype). Herunder klassiske tube- og ottetalsenheder.
  • EN 15151-2 – Semiautomatiske/assisterede selvlåsende enheder til sportsklatring.
  • EN 12841 A/B/C – Arbedspositionering og rebadgang (IRATA):
    A = højdebegrænser/faldsikring, B = arbejdsbremse (descender), C = stigning/prusik-enhed.
  • EN 341 – Evakuerings- og redningsnedfiringsudstyr.
  • UIAA-129 – UIAA’s supplerende testkrav til sports-sikringsudstyr.

2. Korrekt teknik og best practice

  1. Hånd på bremseenden – altid. Uanset om bremsen er dynamisk eller assisteret, må man aldrig slippe den løse rebende.
  2. “P-L-S”-grebet (Pull-Lock-Slide) ved føringstopning: Træk slack ind, lås med kort bevægelse nedad, og glid hånden tilbage.
  3. Antipanik: På en selvlåsende enhed med anti-panik-mechanisme (fx Petzl I’D, Edelrid Megawatt) udløser for hårdt træk en automatisk låsning – test funktionen jævnligt.
  4. Backup-procedurer: Ved lange rapeller anvendes prusik-knude under bremsen eller en selvblokerende bremse kombineret med backup på selen (EN 12841 A-enhed).
  5. Kompatible karabiner: Brug altid en låsekarabin med rund profil og key-lock næse for at undgå kantbelastning. Til assisterede enheder anbefales ovale eller HMS-former, der holder reb og kam i korrekt position.

3. Organiseret træning og certificering

Både Dansk Klatreforbund, UIAA-godkendte instruktørkurser og IRATA-uddannelser stiller krav om periodicitet på refresh-kurser. Minimum én praktisk genopfriskning hvert andet år sikrer, at procedurer og muskelhukommelse holder. Træn også mental ro og vejrtrækning; ligesom en løber forbedrer sin udholdenhed ved at lære at trække vejret korrekt som begynder, reducerer en rolig vejrrytme risikoen for panikhåndtering ved et uventet fald.

4. Producentens brugsanvisning

Hver enhed har sine tolerancer for rebdiameter, temperatur og belastning. Læs manualen før første brug og opbevar den til fremtidig reference. Husk at:

  • Teste funktion med korrekt rebdiameter og længde.
  • Kontrollere slidflader for skarpe kanter eller varmefarvning.
  • Smøre bevægelige dele kun hvis producenten tillader det (typisk teflonbaseret, aldrig olie).

Ved at kombinere certificeret udstyr med standardiseret træning og systematisk egenkontrol lægger du fundamentet for sikker dynamisk eller statisk bremsning i både sport og industri.

Valgguide, vedligehold og inspektion

  1. Definér aktiviteten
    • Sport/indendørs føring: Fokus på hurtig ud- og indgivning af reb. Dynamiske rør- eller tube-bremser er populære, men assisterede enheder (statisk bremsning) giver ekstra sikkerhed til nybegyndere.
    • Trad- og isklatring: Lav vægt og evnen til at håndtere tyndere/hårde reb er vigtig. Dynamiske rørbremsere med to friktions-modi eller lette manuelt assisterede modeller vælges ofte.
    • Multi-pitch og alpint: Se efter guide-mode (auto-blok til standplads) og lav vægt. Dynamiske guide-tubes dominerer.
    • Rappelling eller canyoning: Lang, kontrolleret nedstigning kræver god varmeafledning. Ottetals- eller specialdesignede rappel-devices (dynamiske) foretrækkes, men assisterede industri-enheder kan give håndfri lås.
    • Redning, rope access & industri (EN 12841): Kræver statiske/selvlåsende enheder med anti-panik og håndfri funktion. Vælg EN- og/eller ANSI-certificerede descenders eller work-positioning devices.
  2. Match rebtype og diameter
    • 9,4-10,2 mm enkeltreb: Størstedelen af sportsklatringens enheder virker her.
    • <9,4 mm “skinny” reb: Vælg en bremse med high-friction mode eller producentens angivne min.-diameter.
    • Dobbelt/tvillingereb & statiske industri-reb 10,5-11 mm: Sørg for at enheden er godkendt til to reb og den større kappe-diameter.
  3. Vurder erfaring og brugerkomfort
    • Nybegyndere: Mekanisk assisteret eller selvlåsende bremse begrænser menneskelige fejl.
    • Øvede: Kan drage fordel af dynamiske enheders følsomme rebgivning og lavere vægt.
  4. Ekstrafunktioner
    Anti-panik, mulighed for slack-modstand, håndtag til kontrolleret nedfiring, standplads-hul til guide-mode, osv.
  5. Pris, vægt og kompatibilitet med eksisterende udstyr
    Tjek karabintype (HMS vs. ovale), rebantal og aktivitetens typiske varighed (varmeudvikling).

Inspektion – Før hver brug

  • Visuel kontrol af alle kanter, cams og friktionsflader for ridser, grater eller deformation.
  • Rør igennem med fingrene: ingen skarpe kanter må kunne mærkes.
  • Tjek bevægelige dele: cam-arme, fjedere og håndtag skal bevæge sig glat uden slør.
  • Test låsefunktion (statisk/assisteret): skal bremse et belastet reb med et kort ryk.
  • Bekræft rebdiameter og tilstand – fnuller, glasering og skader på kappen øger friktionen og risikoen.

Periodisk udvidet inspektion (hver 3.-6. Måned eller oftere ved intensiv brug)

  1. Mål metaltab med skyde-lære: er kanterne slidt >1 mm fra originaltykkelse → kasser.
  2. Undersøg for revner med lup og lygte; mikro-revner er forløbere for brud.
  3. Kontroller nitter, nagler og skruer – ingen må være løse.
  4. Verificér læsbarheden af CE/EN-markering og serienummer. Manglende mærkning kan gøre sporbarhed umulig.

Rengøring

  • Skyl i lunkent vand med et par dråber mild opvaskesæbe.
  • Brug en blød nylonbørste til at fjerne metalspåner og kalk.
  • Skylles grundigt og tørres ved stuetemperatur – ingen ovn, direkte sol eller varmeblæser.
  • Ingen opløsningsmidler, WD-40, bremserens eller højtryksrenser – de kan fjerne fedt eller beskadige plastdele.
  • Sparsommelig smøring: kun hvor producenten tillader det (typisk en dråbe tør teflon-spray på akselpunkter).

Kassationskriterier

  • Skarpe kanter eller slid >1 mm.
  • Deformeret eller bøjet krop.
  • Cam- eller fjederdefekt, håndtag der ikke returnerer.
  • Revner, korrosion eller stærk misfarvning fra varme.
  • Mistanke om stød/impact efter hårdt fald eller tab fra højde – kassér, medmindre producenten accepterer testning.
  • Utydelig serienummer/CE-mærkning.
  • Maksimal levetid overskredet (typisk 10 år fra produktionsdato, men følg producentens manual).

Opbevaring

  • Tørt, køligt (-10 °C til 25 °C), ventileret rum væk fra direkte sollys.
  • Ingen kontakt med syrer, opløsningsmidler eller batteridampe.
  • Opbevar i bomulds- eller mesh-pose – ikke plastik, der kan holde på fugt.
  • Hold metaldele adskilt fra skarpe genstande for at undgå ridsning.

Tip: Fører du logbog over inspektioner og hændelser, forlænger du ikke bare udstyrets levetid – du opfylder også krav fra forsikring og arbejdsmiljølovgivning.